Har du nogensinde oplevet at overreagere – og bagefter ikke helt kunne forklare hvorfor?
Måske endda have ærgret dig over, at du reageret, som du gjorde? Skammet dig, måske?
Så skal du vide, at det ikke er dig, der er forkert. Det er din krop, der husker.
Den husker det, du engang ikke havde plads til at føle.
Den husker det, der ikke blev sagt højt, det, du ikke fik støtte til, og det, du overlevede ved at gemme væk.
Og lige dér ligger nøglen til heling.
Ikke ved at analysere det i stykker – men ved at mærke det, møde det, og give det lov til at forløse sig.
Kropsterapi er en nænsom og dybt transformerende måde at arbejde med alt det, der ikke kan tænkes væk.
Her bliver du ikke presset. Du bliver mødt. Præcis som du er.
Kroppen får lov at åbne sig, lag for lag.
Ofte kommer den første behandling som et chok for kroppen – “hvad er det her?”.
Men når vi mødes flere gange, vokser trygheden, og kroppen begynder at samarbejde og slippe dybere.
Derfor giver det rigtig god mening at vælge et forløb fremfor en enkelt session, hvis du virkelig vil tage fat i din forandring.
Er det på tide at lytte til, hvad din krop egentlig fortæller dig?