Om mig

Jeg tager altid udgangspunkt i dig, dine aktuelle ønsker og behov for at genskabe balance i din krop og dit sind og dermed i alle aspekter af dit liv.

Mit navn er Jette Traun og jeg er holitisk kropsterapeut.

I mine behandlinger arbejder jeg med helheden, synergien mellen krop, sind og energi. Jeg tror på et hvert menneske er unikt med sine helt særlige individuelle behov for at (gen)skabe balance.

Derfor har jeg udviklet min egen unikke form for alternativ kropsbehandling, hvor jeg trækker på mine mange års erfaring og min livslange passion for krop, sind og energi.

Udover at have stor erfaring med mange former for alternative kropsbehandlinger og massage, er jeg bl.a. uddannet i akkupressur og følelseshealing, K-Power Epigenetic Healing Cycles og Touch For Health kropsterapeut, Metatron Energy Healing Practitioner & Teacher, NLP Coach & Stress Coach, Mindfulness og Meditation instruktør samt tantrabehandler (somatic education & conscious sexuality). 

Jeg arbejder derfor med både det fysiologiske og energimæssige helhedsbillede af krop, sind og spiritualitet.

Læs mere om Kropsterapi
Læs mere om Massage

 

Holistisk kropsterapi er din vej til varig forandring

Fra “hovedmenneske” til kropsbevidsthed og balance 

Tidligere i mit liv var jeg et udpræget hovedmenneske, med fokus på tanker, analyser og at “regne tingene ud”. Jeg levede efter det typiske vestlige succesbarometer med en high-performance karriere, træning og sundhed, hvor kontrol, resultater og præstationer kom først, og kroppens signaler, følelserne og det sanselige blev sekundært – og i perioder helt ignoreret.

Flitsbuen blev spændt mere og mere, indtil kroppen og sindet sagde fra og tvang mig til at stoppe op. Jeg blev nødt til at omprioritere mig selv, min krop, mit sind og mit liv.

Rejsen førte mig gennem psyken, kroppen, følelserne, det sanselige, energierne og det sjælelige, hvor jeg lærte at give slip på kontrol, stole på min krops intelligens, mærke mine følelser og lytte til, hvad der virkelig er godt for mig.

I dag er det netop balance mellem krop og sind, kropsbevidsthed og indre ro, der danner fundamentet for sundhed, velvære og glæde i mit liv og mit arbejde med holistisk kropsterapi.

Jeg glæder mig til at hjælpe dig på din vej mod et liv i balance med mere glæde, en sundere krop og et større fysisk og mentalt velvære.

Kontakt mig meget gerne, hvis du vil høre mere om mine behandlinger.

Hvad er kropsterapi

Få 50% på din første behandling✨

Du kommer samtidig med på mit nyhedsbrev, men kan selvfølgelig afmelde dig når som helst, du vil. 

Tak for din tilmelding - hold øje med din indbakke

Pin It on Pinterest